CCMR Part XVIII (18) løb af stablen i weekenden d. 24-26. Januar, som altid den koldeste weekend på året. 83 spejdere havde meldt sig til start, og ventede spændt på årets løb, der startede i Årup.
Spejderne kom igennem mange vilde oplevelser, og startede bl.a. med et byløb rundt i Årup, hvor de var blevet bundet sammen. Efterfølgende gik turen over både Skovbrynet og Hylkedam, hvor spejderne skulle gennem forhindringsbaner med nisser og lave falafel i Aliscends Falafelbiks. Herefter blev de smidt i seng, relativt tidligt i CCMR forstand – men det betød bare at de blev vækket allerede kl 5 igen!